Det metamoderne samfund

Senmoderne eller metamoderne syntese

Mænd: Feminine

Omgangskreds uden hierarki. 

Masseego.


Kvinder: Maskuline

Karriere Vs moderinstinkt.

Spiseforstyrrelser.


Feminismen, Vietnamkrigen & Majrevolten i Frankrig 1968, tegner en ny æra i den vestlige verden. Denne æra kaldes det metamoderne samfund. Ny syntese til de demokratiske samfund. Teknologien og globaliseringen har gennemtvunget en ny situation i menneskers liv. 

Her prøver vi forgæves at finde alle svar. Ikke svar for at finde sandheden, men svar for at få vores liv til at fungere.

Men desværre fungerer det ikke. Der kommer nye arketyper som baserer sig i afhængighed. Mænd bliver afhængige af deres omgangskreds. Mændenes omgangskreds er hierarki-løs. Alle er enige. Der er ingen dialog, ingen modspil, vi bliver hurtigt enige. 

Alt handler om materielle goder; den nyeste telefon, playstation etc...

Kvinder får spiseforstyrrelser. Kvinder har hieraki i små forskellige grupper. Hun rejser med to veninder, hun tager til yoga med to andre, etc.


Og vi er mere ensomme end nogensinde før. Så vi lever alle det samme liv. Samme skema. Samme prototyper. Samme begreber. Uden selvstændige tanker, følger vi bare autoriteterne. Dette kaldes masse-ego.

  

Metroktonisk stress. Hvor kvinder bliver maskuline og karrieremindede på bekostning af deres moderinstinkt.

De bliver mødre i alderen 36-39 eller singlemor.

Mændene bliver feminine konfliktsky passive husmødre. De kæmper for ikke at gå glip af noget i deres omgangskreds. Som i klassisk psykologi, hvor kvinden var bange for at blive forladt af deres mand. Nu er manden bange for at blive forladt af deres omgangskreds.

Mennesket er passivt, kæmper ikke, stiller ikke tvivl ved autoriteter eller deres liv. De mindste problemer i deres privatliv eller job, knækker dem totalt. De går til depression. Derfor kaldes hele verdenen efter år 2000; en deprimeret verden.

Denne skræmmende forandring i børns liv gør at der ikke længere er virkningsfase og symptomer optræder allerede i 12’års alderen. Ydermere er symptomerne afhængighedssymptomer. Hvis f.eks. én dreng drikker alkohol/ryger hash gør hele gruppen det samme. Vi har ikke længere hierarki, nu er det masse-ego og afhængighed. Gruppen bliver en loge som erstatter forældrene. Derfor er den feminine mand bange for at træde ud af vennegruppen, han frygter at gå glip af noget.


Som i gamle dage, da kvinder frygtede at miste deres mand, at blive forladt. Kvinder er ikke længere trofæ for mænd, da de er maskuline. Kvinder kæmper nu for at finde en mand. Men ikke i deres ungdom, her har de travlt med karriere. Først da de bliver 35 skal de bruge en mand så de kan blive pligtmor, for at opfylde samfundets krav. Worst case er når de vælger at blive insemineret fordi de er trætte af mænd, eller ikke kan lide mænd.

Så et barn vokser op uden arketyper fra far og mor og får dobbeltsymptom, da han mangler begge traditionelle forbilleder. F.eks. er symptomet ikke alkohol, det er nu alkohol OG hash.

Andre dobbeltsymptomer er:
Alkohol-kokain.
Hash-kokain.
Amfetamin-kokain.
Kokain-heroin.
Svampe-hash.
Bulimisk anoreksi.
Melankolsk perfektionisme.
Melankolsk narcissisme.
Narcissisme perfektionisme.

I alle ovenstående dobbeltsypmtomer er basis manglende skyldfølelse, etik og moral.

Mennesker mangler hierarki i deres omgangskreds, så de er alle enige og uden selvstændig mening eller kritik.
For de har ikke lært at kæmpe af deres forældre.


Dette giver en svær konklusion, som er at moderne voksne er stagneret i 12-14års alderen, hvor deres symptom først indtræffer.
Derfor er det meget svært i terapi at tage en klient væk fra hans omgangskreds, da der ikke er en familie til at placere vedkommende i. 

Klienterne tænker og reagerer som deprimerede mennesker (konfliktsky, strudse syndrom).

 
A5502221-5525-4D8A-81CF-6843A7BD08EB.jpe